Slægtsblad

Ane Christensdatter

Ane 9 efter Karl Emil Kristensen

Issers morfars farfars mor

* ca. 1779 - † 24-12-1834 i Kovsted Sogn

 

Forældre:

Far:

Christen Snedker

* ca. 1740

† før 1801

Mor:

Karen Christensdatter

* ca. 1744

Bryllup:

 

 

 

Familie

Husbond:

Peder Andersen Bonde

*  26-05-1882 i Kovsted Sogn

08-05-1825 i Kovsted Sogn

Bryllup:

~ 16-01-1813 i Kovsted Kirke

 

 

Deres børn:

Anders Christian Pedersen

* 31-07-1814 i Kovsted Sogn

† efter 1883

Christen Pedersen

* 01-08-1817 i Kovsted Sogn

† 08-06-1881 i Kristrup Sogn

 

Biografi

Kirkebøgerne i Kovsted Sogn er meget svære at tyde, men jfr. folketællingen i 1787 skulle Ane Christensdatter være datter af Christen Snedker (*1740) og Karen Christensdatter (*1744), og hun skulle være født i 1779. Af folketællingen 1801 fremgår det, at hendes far skulle være død, og husbond i hjemmet er nu hendes bror, Christen Christensen (* 1774) og hans hustru Ane Laursdatter (* 1764). De har to børn på 2 og 1 år, Karen Christensdatter og Christen Christensen, samt Christen Snedkers enke, Karen Christensdatter (60 år)  og Ane Christensens søster (* 1773) bor til leje. Ane Christensdatter er ude at tjene, men da der er flere med dette navn i byerne omkring Kovsted, er det ikke muligt at stedfæste, hvor vores Ane Christensdatter er i tjeneste.

 

Ane Christensdatter bliver den 16. januar 1813 gift i Kovsted Kirke med Peder Andersen Bonde, søn af Maren Jensdatter (* ca.1742) og Anders Pedersen (* ca. 1739). Forlovere er Christen Christensen og Søren Jensen.

 

Den 31. juli 1814 får de deres første søn, Anders Christian Pedersen, som bliver døbt den 18. september i Kovsted kirke.

 

Ane Christensdatter og Peder Andersen fik den 1. august 1817 deres anden søn, som blev døbt Christen Pedersen ved barnedåben den 24. august. I rubrikken for faddere stod der:

 

Christen Andersen Tømmermands
Kone fra Randers bar det
Christen Snedkers Datter Karen
fra Borup stod hos. Christen Snedker
Christen Jensen; Barnets Fader

.

 Parret fik ikke andre børn, som jeg har læst kirkebøgerne.

 

Ane Christensdatter mister 8. maj 1825 sin mand, Peder Andersen Bonde, som dør kun 46 år gammel

 

Anders Christian bliver konfirmeret den 26. april 1829 og Christen bliver konfirmeret den 29. april.

 

Ved folketællingen 1834 bor begge sønnerne hjemme i Kovsted hos deres mor.

 

Ane Christensdatter afgår ved døden juleaften 1834, kun 55 år gammel. Hun bliver begravet fra Kovsted Kirke den 30. december.

 

Huset, som de bor i, bliver senere revet ned jfr. artikel i årbog for Randers amt 1929, skrevet af cand. polit. Christen Bonde: Nr. 17. Mellem Gaard Nr. 16 og Gaard Nr. 18 laa i gamle Dage et lille Boelssted, der i 1834 ejedes af Enken Ane Christensdatter. Husene har dog nok allerede dengang været faldefærdige og er antagelig kort efter blevet nedbrudt, medens Toften, paa hvilken Husene laa, blev lagt ind under Gaard Nr. 16. Resten af den til Boelsstedet hørende Jord, der er den Jord, som nu hører til Nr. 26, blev solgt til Lars Thomassen.