Slægtsblad

 

Peder Andersen Bonde

Ane 8 efter Karl Emil Kristensen

Issers morfars farfars far

 

* 26-05-1782 i Kovsted Sogn - † 08-05-1825 i Kovsted Sogn

 

Forældre:

Far:

Anders Pedersen

* ca. 1741

† 16-02-1824 i Kovsted Sogn

Mor:

Maren Jensdatter

* ca. 1742

† 04-03-1804 i Kovsted Sogn

Bryllup:

 

 

 

Familie

Hustru:

Ane Christensdatter

* omkring 1779

24-12-1834 i Kovsted Sogn

Bryllup:

 ~ 16-01-1813 i Kovsted Kirke

 

 

Deres børn:

Anders Christian Pedersen

* 31-07-1814 i Kovsted Sogn

† efter 1883

Christen Pedersen

* 01-08-1817 i Kovsted Sogn

† 08-06-1881 i Kristrup Sogn

 

Biografi

Peder Andersen blev født i foråret 1782, og han fremstilles i kirken Trinitaris Søndag, den 26. maj, baaret af Niels Gregersens hustru i Ørrild og Jens Larsens hustru i Kovsted. Faddere var Niels Gudfar, Ch Haarboe, Jens Michelsen af Kausted, og Anders Skrædders hustru (barnets moder). Han var søn af Maren Jensdatter (* ca. 1742) og Anders Pedersen (* ca. 1741). Ved folketællingen i 1787 er familien registreret boende i Kousted By, faderen Anders Pedersen er 46 år, Huusman og Skrædder, Maren Jensdatter er 45 år og de har børnene Ane Andersdatter på 10 år, Peder Andersen er 5 år og den yngste Jens Andersen er 3 år gammel.

 

 

Ved folketællingen i 1801 kan jeg ikke finde Peder Andersen, men som 19-årig er han sikkert inde som soldat.

 

Peder Andersen bliver i 1813, den 16. januar gift i Kovsted Kirke med Ane Christensdatter, datter af Christen Snedker og Karen Christensen. Forlovere er Christen Christensen og Søren Jensen.

 

Den 31. juli 1814 får de deres første søn, Anders Christian Pedersen, som bliver døbt den 18. september i Kovsted kirke.

 

Ane Christensdatter og Peder Andersen fik den 1. august 1817 deres anden søn, som blev døbt Christen Pedersen ved barnedåben den 24. august. I rubrikken for faddere stod der:

 

Christen Andersen Tømmermands
Kone fra Randers bar det
Christen Snedkers Datter Karen
fra Borup stod hos. Christen Snedker
Christen Jensen; Barnets Fader

 

Parret fik ikke andre børn, som jeg har læst kirkebøgerne.

 

Peder Andersen Bondes far Anders Pedersen, dør i vinteren 1824 og året efter afgår Peder Andersen selv ved døden den 8. maj 1825, 46 år gammel. Han bliver begravet fra Kovsted kirke den 12. maj.

 

Anders Christian bliver konfirmeret den 26. april 1829 med karakteren ”meget godt” i både kundskaber og opførelse. Christen Pedersen bliver konfirmeret den 29. april 1832, og fik ”meget godt” i kundskaber og ”godt” i opførsel.

 

Ved folketællingen i 1834 bor begge brødre hjemme hos deres mor Ane Christensdatter som afgår ved døden juleaften samme år.

 

Huset, som de bor i, bliver senere revet ned jfr. artikel i årbog for Randers amt 1929, skrevet af cand. polit. Christen Bonde:

 

 

Nr. 17. Mellem Gaard Nr. 16 og Gaard Nr. 18 laa i gamle Dage et lille Boelssted, der i 1834 ejedes af Enken Ane Christensdatter. Husene har dog nok allerede dengang været faldefærdige og er antagelig kort efter blevet nedbrudt, medens Toften, paa hvilken Husene laa, blev lagt ind under Gaard Nr. 16. Resten af den til Boelsstedet hørende Jord, der er den Jord, som nu hører til Nr. 26, blev solgt til Lars Thomassen.