Slægtsblad

 

 

Jens Peter Christensen

Ane 2 efter Karl Emil Kristensen

Issers morfars far

 

* 30-12-1850 i Kristrup Sogn † 29-01-1902 i Kristrup Sogn

 

Forældre:

Far:

 Christen Pedersen Bonde

* 01-08-1817 i Kovsted Sogn  

†  08-06-1881 i Kristrup 

Mor:

 Mette Marie Pedersdatter

* 28-06-1809 i Vorup Sogn

†  19-11-1884 i Kristrup

Bryllup:

 09-11-1848 i Kristrup Kirke

 

 

Familie

Hustru:

 Ane Katrine Christensdatter

* 27-09-1850 Asdal Sogn,  Hjørring

† 13-04-1927 i Kristrup Sogn

Bryllup:

 30-12-1873 i Asdal Sogn, Hjørring Amt

 

 

Ane Katrines børn fra tidligere forhold:

Christen Andersen

* 12-11-1868 i Dalbyover Sogn

† 

Jens Christian Christensen

* 16-02-1872 i Asdal Sogn

 

Fælles børn:

 Mette Marie Jensen Kristensen

* 18-05-1874 i Kristrup Sogn

†  

 Kristine Jensine Kristensen

* 06-11-1876 i Kristrup Sogn

 Anine Emilie Katrine Kristensen

* 09-06-1879 i Kristrup Sogn

 Sørine Sofie Kristensen

* 08-10-1881 i Kristrup  Sogn

†  04-02-1882 i Kristrup Sogn

 Ottoline Amalie Kristensen

* 08-10-1881 i Kristrup  Sogn

†  

 Holger Severin Kristensen

* 15-10-1882 i Kristrup Sogn

†  

 Karl Emil Kristensen

* 04-04-1885 i Kristrup Sogn

† 06-12-1958 Dronningborg Sogn

 Ida Agnete Emilie Kristensen

* 13-09-1888 i Kristrup Sogn

† 02-01-1889 i Kristrup Sogn

 Ida Johanne Dusine Kristensen

* 31-05-1891 i Kristrup Sogn

† 07-07-1891 i Kristrup Sogn

Thorvald Johannes Kristensen

* 29-03-1894 i Kristrup Sogn

† 06-04-1894 i Kristrup Sogn

 

 

Biografi

Jens Peter Kristensen bliver født i Kristrup den 30. december 1850 som søn af Hmd Christen Pedersen og hustru Mette Marie Pedersdatter i Christrup. Jens Peter bliver hjemmedøbt den 16. februar 1851 og dåben bliver bekræftet i kirken den 6. april med Jens Larsens kone i Randers, N. Myginds kone i Christrup, S. E. Christensen i Randers, R: Pedersen og L. Skjoldelev i Christrup.

 

Jens Peters forældre blev gift den 9. november 1848, og fik året efter, den 21. juni 1849, sønnen Jens Peder Pedersen, som kun blev et år gammel, - han døde den 6. juli 1850. På dette tidspunkt var Mette Marie og Christens 2. barn på vej, som blev født 30. december 1850. Han fik også navnet Jens Peter og med efternavnet Christensen. På dette tidspunkt er moderen 41 år gammel og faderen 33 år.

  

Jens Peter vokser op som enebarn i hjemmet i Kristrup. Ved folketællingen i 1860 bor familien i et hus i Kristrup. Faderen Christen Pedersen står anført som husmand og dagleier og 43 år gammel, Mette Marie på 51 år og Jens Peter Christensen på 10 år er deres søn.

 

Jens Peter bliver konfirmeret søndag efter påske 1865 i Hornbæk Kirke, Viborg Amt, hvor han får karaktererne ”tg” og ”g”.  Efter konfirmationen kom Jens Peter i murerlærer, og er registreret som murer ved folketællingen i 1870, hvor han bor med sine forældre i Kristrup.

 

Jens Peter møder i starten af 1870’erne den Nordjyske pige Ane Katrine Christendatter, som han gifter sig med i 1873. De er begge 23 år, og brylluppet står i Asdal kirke ved Hjørring den 30. december 1873. Det var gdm Søren Kristian Jensen, Uggerby og gmd Kristen Pedersen, Mølgaards Gods, der var forlovere. Ved brylluppet skifter Jens Peter stavemåde fra Christensen til Kristensen.

 

Ane Katrine Christendatter var datter af Christen Pedersen og Mette Marie Isaaksdatter i Asdal ved Hjørring. Ane Katrine havde inden brylluppet fået 2 børn, hvor den ældste søn Kresten var i pleje hos Christen Andersen i Dalbyover, og den yngste Jens Christian er i pleje hos Ane Katrines forældre i Asdal.

 

Parret bosatte sig i Kristrup, og allerede i maj 1874 får de deres første barn: Mette Marie Jensen Kristensen blev født den 18. maj 1874, hjemmedøbt 31 maj og fremstillet i kirken 5. juli. Faddere var bl.a.  daglejer Kristen Pedersens hustru Karoline, Anton Jensens hustru Marianne, Kr. Pedersen Skjoldelev, S. Kr. Kristensen, alle af Kristrup, Slagter Jens Nielsen af Randers.

 

Den 6. november 1876 får Ane Katrine og Jens Peter deres 2. fællesbarn Kristine Jensine Kristensen bliver døbt i Kristrup Kirke den 26. december, 2. juledag, og faddere var slagter Anders Grosens hustru (Inger Kjerstine Haugaard), V. P. Hybertsens hustru, Kr. Skjoldelev, Anders Grosen og V.P. Hybertsen, alle af Kristrup.

 

I 1879, den 9. juni, kom datteren Anine Emilie Katrine Kristensen til verdenen og hun blev døbt den 29. juni i Kristrup kirke. Faddere var Smed Johan Baltesens hustru Sofie Olesen, Randers, arbejder Anders Kr. Iversens hustru, Mary Jørgensen, arbejdsmand Kresten Pedersen, murer Mads Jensen, alle af Kristrup.

 

I folketællingen i 1880 kan vi se, at Ane Katrines søn Kristen Andersen er optaget i familie, men jeg kan ikke se, hvornår det er sket. Ved folketællingen i 1870 var Christen i pleje hos Christen Severin Andersen og hans hustru Karen Marie i Dalbyover. Jeg vil tro, at Christen Andersen er kommet hjem til sin mor og sin stedfar kort tid efter, de er blevet gift. Plejeforældrene flytter i perioden til en søn i Udbynedre, hvor plejemor Karen Marie Nielsen afgår ved døden den 26. august 1877.

 

Af folketællingen fremgår det, at Jens Peter Kristensen bor dør om dør med hans forældre Kristen Pedersen og Mette Marie Pedersdatter. Kristen afgår ved døden den 8. juni 1881 og Mette Marie Pedersdatter dør den 19. november 1884.

 

Ane Katrine føder den 8. oktober 1881 tvillinger. Pigerne bliver begge hjemmedøbt dagen efter, den 9. oktober og de bliver fremstillet i kirken 2. juledag, den 26. december.

 

Fadderne til den ældste tvilling, Sørine Sofie Kristensen, var Jordemoder Ane Marie Andersen, pigen Dortea Pedersen, murer Mads Jensen, Arbejdsmand R. Lauritsen, alle af Kristrup. Den yngste datter, Ottoline Amalie Kristensen, havde følgende faddere: Jordemoder Ane Marie Andersen, pigen Dortea Pedersen, murer Mads Jensen, Arbejdsmand R. Lauritsen, alle af Kristrup. Den ældste tvillingedatter  fik ikke lov til at leve længe. 17. uger gammel døde hun den 4. februar 1882.

 

Året efter den 15. oktober 1882 føder Ane Katrine en søn, som ved dåben den 12. november får navnet Holger Severin Kristensen. Faddere er barnets moder, Handelsmand A. G. Hougaards hustru Inger Kristine Houlberg, murer Mads Jensen og arbejdsmand Rasmus Lauritsen, alle af Kristrup.

 

Issers morfar Karl Emil Kristensen blev født den 4. april i 1885 i Kristrup. Forældrene murer Jens Peter Kristensen og hustru Ane Katrine Kristensen indbyder til barnedåb i Kristrup kirke den 3. maj 1885. Faddere var forældrene, Tømrer Peter Jensen Fiils hustru Maren Eriksen og murer Mads Jensen, alle af Kristrup.

 

Parret fik endnu tre børn, to piger og en dreng, men de døde alle indenfor 3-4 måneder.

 

Den første søndag efter påske, den 9. april, bliver Karl Emil konfirmeret, og ved folketællingen i 1901 bor kun sønnerne Holger og Karl Emil i hjemmet i Kristrup.

 

Jens Peter Kristensen dør den 29. januar 1902 og blev begravet på Kristrup Sogns Kirkegård den 4. februar. I kirkebogen har præsten skrevet, at han hængte sig. Jens Peder blev kun 51 år gammel.

 

Hans hustru. Ane Katrine, bliver 76 år gammel. Hun dør den 13. april 1927 i Kristrup.