Slægtsblad

Susanna Rasmusdatter

Ane 11 efter Karl Emil Kristensen

Issers morfars farmors mor (tip-tip oldemor)

* 25-04-1779 i Vorup Sogn - † 04-12-1856 i Kristrup Sogn

 

Forældre:

Far:

Rasmus Nielsen

* ca. 1742

†  

Mor:

Maren Laursdatter

* ca. 1746

†  19-08-1812 i Vorup Sogn

Bryllup:

 

 

 

Familie

Husbond:

Peder Nielsen

* 06-07-1777 i Ølst Sogn

† 14.03-1854 i Kristrup Sogn

Bryllup:

 ~ 28-07-1808 i Sct. Mortens kirke Randers

 

 

Børn:

Mette Marie Pedersdatter

* 28-06-1809 i Vorup Sogn

† 19-11-1884 i Kristrup Sogn

Niels Pedersen

* 29-06-1815 i Vorup Sogn

† 03-12-1815 i Vorup Sogn  

Niels Pedersen

* 19-03-1817 i Vorup Sogn

† 

 

Biografi

Susanna Rasmusdatter blev født i Vorup foråret 1779 som datter af Maren Larsdatter og Rasmus Staudrup (Nielsen). Hun blev døbt den 25. april i Sct. Mortens Kirke i Randers, og fadderne var Niels Christensens søn, Birthe Rasmusdt. Rasmus ??, Rasmus Larsen & Jens Andersen.

 

Susanna får i efteråret 1782 en lillebror Niels, som bliver døbt den 27. oktober 1782 i Sct. Mortens Kirke i Randers, og fadderne var Peder Haudrup  ??, ?? Rasmusdt., Anders Rasmussen, Christen Nielsen og Lauritz Nielsen.

 

Ved folketællingen i 1787 er Rasmus Nielsen (45 år) registreret gift, til huuse som Inderste og Dagleyer, Maren Lauritzdatter (43 år), gift som hans hustru, børnene Susanna Rasmusdatter (8) år og Niels Rasmussen (4 år) er registreret som deres børn. Desuden bor Kirsten Nielsdatter (55 år), ugift Inderste og Inger Rasmusdatter (71 år) enke, som nyder Almisse. 

 

I 1801 bor Susanna (21 år) stadig hjemme hos sine forældre, mens broderen Niels har forladt hjemmet for at tjene på en gård i området. Kirsten Nielsdatter (70 år) bor stadigvæk på stedet som almisselem og hun faar Almise af byen.

 

I sommeren 1808, den 28. juni, bliver Susanna Rasmusdatter trolovet, og den 28. juli copuleret med Peder Nielsen fra Ølst sogn, søn af Niels Pedersen og Mette Nielsdatter. Brylluppet står i Sct. Mortens kirke i Randers den 28. juli 1808. Efter brylluppet bosatte parret sig i Vorup.

 

Året efter får parret datteren Mette Marie, som bliver født den 28. juni 1809. Hun bliver døbt den 6. august, og fadderne er Gaardmand Peder Nielsens kone, Ane Marie Nielsdatter, Else Hansdatter, Gaardmand Peder Nielsen, Jens Hansen og Niels Simonsen.

 

Susanna og Peder fik i 1815 sønnen Niels, som kun fik 4 måneder at leve i. I 1817 kom der igen en Niels til verdenen, som de fik lov til at beholde. Mine undersøgelser sandsynliggør ikke, at Susanne og Peder fik flere børn

 

Mette Marie blev konfirmeret i Sct. Mortens kirke i Randers i 1823 på Michaelis dag, den 29. september.

 

Ved folketællingen i 1834 bor Peder Nielsen (57 år) og Susanna Rasmusdatter (56 år) i et hus i Vorup by, han er registreret som indsidder og almisselem, hun gjør Leerpotter. Deres børn, Mette Marie Pedersdatter (25 år) og Niels Pedersen (17 år) er begge i tjeneste hos gaardmand Søren Christensen Fihl i Vorup. Ved folketæl­lingen i 1840 tjener Mette Marie fortsat hos Søren Christensen Fihl i Vorup.

 

Ved folketælling i 1840 bor Susanna og Peder fortsat i et hus i Vorup, men dette er i 1845 skiftet ud med en indsidderbolig på en gård i Vorup, hos gårdmand Jens Nielsen Bonde, 63 år og enkemand.

 

Datteren Mette Marie bliver den 16. maj 1845 gift med ungkarl Jens Laursen Bach fra Skjoldelev (41 år) i Sct. Mortens Kirke. Mette Marie og Jens Laursen Skjoldelev fik ikke mange år sammen, og de fik ingen børn. Den 7. februar 1848 afgår Jens Lauridsen Skjoldelev ved døden, 43 år gammel.

 

Den 9. november 1848 bliver Mette Marie Pedersdatter gift igen. Ægtemanden hed Christen Pedersen. Parret bosætter sig i et hus i Kristrup, og af folketællingen i 1850 kan vi se, at forældrene, Peder Nielsen (73 år) og Susanne Rasmusdatter (71 år), er flyttet sammen med de unge i Kristrup. Peder er registreret som fattiglem under Vorup LandSogn.

 

Peder Nielsen, afgår ved døden den 14. marts 1854, 77 år gammel og Susanna Rasmusdatter, afgår ved døden den 4. december 1856, 81 år gammel.