Mads Pedersen

Ane nr. 8 efter Arne Madsen

Issers farfars farfars far

* 24-10-1784 i Udby Sogn, Randers Amt            † 13-08-1855 i Udby sogn

 

Forældre

Far

Peder Madsen

*  1735 i Udby sogn

†  12-02-1812 i Udby sogn

Mor

Anna Pedersdatter

*  27-01-1747 i Udby Sogn

†  29-05-1829 i Udby sogn

 

Familie

1. hustru

Christine Sørensdatter

* 1774

† 09-06-1833 i Udby sogn

 Bryllup

16-06-1815

 

 

2. hustru

Ane Marie Hansdatter

* 13-10-1800 i Udby Sogn

† 02-03-1877 i Udby sogn

Bryllup

~ 03-03-1834 i Udby Kirke

 

 

 

Børn

Christiane Sørensdatters børn af hendes 1. ægteskab

 

 

   Søren Nielsen

 11-03-1798 i Udby sogn

 

   Ane Kirstine Nielsdatter

 13-06-1802 i Udby sogn

 

   Birthe Nielsdatter

 06-01.1805 i Udby sogn

 

   Hans Nielsen

 10-05-1812 i Udby sogn

 

Mads Pedersens børn med Christiane Sørensdatter

 

 

   Niels Madsen

03-04-1816 i Udby sogn

 

   Ane Madsdatter

09-03-1818 i Udby sogn

 

   Kirsten Madsdatter

11-06-1821 i Udby sogn

 

Mads Pedersens børn med Ane Marie Hansdatter

 

 

   Peder Christian Madsen (ane 4)

12-03-1835 i Udby sogn

† 30-10-1906 i Udby sogn

   Niels Anton Madsen

27-03-1841 i Udby sogn

 

 

Kort biografi 

Mads Pedersen blev født i sommeren 1784 som søn af Peder Madsen og Anna Pedersdatter i Udby, Randers Amt. Han blev døbt den 24. oktober og faddere var Niels Hansen, Michel Pedersen, Rasmus Smeds hustru, Peder Møller og Christen Madsens hustru af Ørsted, som bar barnet.

 

Mads Pedersen var fæstegårdmand i Udby, og han blev gift 1. gang den 16. juni 1815 med Christiane Sørensdatter, som er født i 1776 i Udby sogn som datter af bonde og gaardbeboer Søren Nielsen (* ca. 1737) og hustru Bergithe Sørensdatter (* ca. 1739).

 

Christiane blev den 26. januar 1790 gift med Niels Sørensen Bejder, født ca. 1774 som søn af Søren Bejder (* ca. 1733) og Anna Jensdatter (* ca. 1734).

 

Christiane og Niels fik sammen sønnen Søren den 11.marts1798 og datteren Anne Kirstine Nielsdatter (døbt 13. juni 1802). Ved folketællingen i 1801 bor de hos Niels Sørensens far, Søren Hansen Bejder.

 

Søren Hansen Beyder dør 10. april 1811 78 år gammel, og han begraves den 15. april, som er 2. påskedag.

 

Bejder og Beyder staves forskelligt i folketælling og kirkebog, og det har jeg ført videre.


 

I øvrigt er Søren Hansen Bejder ane 42, men det er Niels Sørensens søster Anna Sørensdatter (ane 21), der er fører slægten videre.

 

 

Den 6. januar 1805 får parret datteren Birgitte og den 10. maj 1812 får de sønnen Hans

 

Niels Sørensen Bejder døde kun 40 år gammel den 1. november 1814, og Christiane sad nu enke med 4 børn, 38 år gammel. Hun blev den 16. juni 1815 gift med den 31 år gamle Mads Pedersen.

 

Mads Pedersen fik ikke alene enken, men han overtog også fæstegården, som hørte under Holbækgård Gods, som bestod af godt 6 tdr. hartkorn.

 

Den 3. april 1816 får parret deres første søn, som får navnet Niels Madsen, den 9. marts 1818 fik de datteren Anne Madsdatter,  og den 11. juni 1821 får de datteren Kirsten Madsdatter.

 

Mads Pedersen bliver enkemand den 9. juni 1833, da Christiane Sørensdatter dør 57 år gammel

 

Ved folketællingen i 1834 så hjemmet således ud

 

Mads Pedersen Udby          50 år             enke               gårdmand

Ane Marie Hansdatter         34 år             enke               hans forlovede

Hans Nielsen                       22 år             ugift               hans barn

Niels Madsen                      18 år             ugift               hans barn

Ane Madsdatter                   16 år             ugift               hans barn

Kirsten Madsdatter             13 år             ugift               hans barn

 

Den 8. marts 1834 bliver Ane Marie Hansdatter (ane 9) gift med Mads Pedersen.

 

Ane Marie Hansdatter blev født som datter af Hans Pedersen og Anna Nielsdatter Kjær i Udby den 13. oktober 1800. Hun blev døbt den 9. november 1800 i Udby kirke, båret til daaben af Sr. Sørensen Birkeskrivers datter Stiine, tjenende på Holbækgård og faddere var Christen Pedersen, Niels Rasmussen, Rasmus Holvej og Niels Svendsens hustru, alle af Udby.

 

Den 30. marts 1831 bliver Ane Marie Hansdatter gift med sin første mand, gårdfæster og ungkarl Niels Christensen, men dette ægteskab varer kun 5 uger, for den 9. maj 1831 afgår han ved døden, og begraves den 16. maj fra Udby kirke. Der var ingen børn i dette ægteskab.

 

Mads Pedersen og Ane Marie Hansdatter får den 12. marts 1835 sønnen Peder Christian Madsen (ane 4). Han bliver døbt den 17. maj i Udby kirke, og faddere var sognefoged Peder Pedersen, gaardmand Anders Jensen og ungkarl Peder Hansen. Anders Jensens hustru Kirsten Andersdatter, Ingerslev, bar barnet og Andreas Nielsens hustru (Maren Hansdatter) her i byen stod med.

 

Parret fik den 27. februar 1841 en søn, Niels Anton Madsen.  Niels Anton bliver hjemmedøbt den 19. marts og fremstillet i kirken den 12 april. Barnet blev båret af pigen Kirsten Madsdatter (hans sted-storesøster) og faddere var Andreas Nielsen, Ungkarl Hans Nielsen Beider, skrædder Anders Hansen, insider Peder Hansens hustru Ane Andersdatter, alle fra Udby.

 

Ved folketællingen i 1845 består gårdens beboere af

 

Mads Pedersen

61 år

Gift

Gårdmand

Ane nr. 8

Ane Marie Hansdatter

45 år

Gift

Hans kone

Ane nr. 9

Peder Christian Madsen

10 år

Ugift

Deres barn

Ane nr. 4

Niels Anton Madsen

4 år

Ugift

Deres barn

 

Kirsten Madsen

23 år

Ugift

Deres (hans) barn

 

Rasmus Pedersen

11 år

Ugift

tjenestedreng

 

 

Peder Christian bliver konfirmeret fra Udby Kirke i 1849 på den første søndag efter påske, den 15. april med karakteren godt for både kundskaber som for opførelse.

 

Ved folketællingen i 1850 bor både Peder Christian (15 år) som Niels Anton (9 år) hjemme, - og det gør de også i 1855.

 

Den 13. august 1855 dør Mads Pedersen Udby, 71 år gammel. Han begraves den 19. august fra Udby kirke. Hustruen Ane Marie Hansdatter sidder nu enke, 55 år gammel. Hun driver gården videre, til deres ældste fællessøn, Peder Christian Madsen, bliver gift i 1860, hvor jeg formoder, at han overtager gården med sin moder siddende på aftægt på gården, - det er i hvert fald situationen ved folketællingen i 1870.

 

Ane Marie Hansdatter afgår ved døden den 2. maj 1877 og begraves den 9. maj.