Ane Kirstine Sørensen

Ane nr. 5 efter Arne Madsen

* 01-11-1839 i Udby Sogn - † efter 1916         

Forældre

Far

Søren Pedersen

* 1812 i Udby sogn

† 13-12-1891 i Udby sogn

Mor

Kirsten Andersdatter

* 26-12-1814 i Udby Sogn

† 25-05-1852 i Udby sogn

 

Familie  

Husbond

Peder Christian Madsen

12-03-1835 i Udby Sogn

† 30-10-1906 i Udby sogn

Bryllup

~ 02-11-1860 i Udby Kirke

 

 

 

Børn

Peder Madsen

* 20-10-1859 i Udby (uægte)

† 16-09-1938 i Randers

Mads Peder Madsen (ane 2)

* 14-12-1861 i Udby sogn

† 01-07-1945 i Randers

Kirsten Marie Madsen

* 21-10-1863 i Udby sogn

† 02-02-1944 i Øster Tørslev

Sine Madsen

* 21-07-1867 i Udby sogn

† 16-08-1958 i Spenstrup

Ane Marie Madsen

* 11-09-1870 i Udby sogn

† 16-05-1938 i Udby

   

 

 

Dette fotografi er antagelig taget omkring 1869

og personerne passer til familien i Udby på dette tidspunkt

Kort biografi 

Ane Kirstine Sørensen bliver født den 1. november 1839 i Udby som datter af pigen Kirsten Andersdatter og udlagt barnefader ungkarl Søren Pedersen. Ane Kirstine bliver hjemmedøbt den 3. november og båret til døbefonten i Udby Kirke søndag den 19. januar 1840. Fadderne var skipper P. Madsens hustru (Olive Catrine Nielsen), ungkarl Jens Andersen, Niels Peder Andersen, insidder Anders Pedersen og barnets mor.

 

Ved fødslen var Kirsten Andersen tjenestepige hos sognefoged og gårdmand Peder Pedersen (67) og Kirsten Pedersdatter (66), som tog den lille Ane Kirstine i pleje.

 

Ane Kirstines forældre bliver gift den 6. november 1841 i Udby Kirke, og det er Søren Pedersens far Peder Madsen og sognefoged Peder Pedersen, der er forlover.

 

Ved folketællingen i 1845 er Ane Kirstines far registreret som gårdmand, og folketællingen viser også, at Ane Kirstine har fået en lillebror den 16. januar 1842, som døbes Peder Sørensen den 1. maj 1842. Den 7. december 1845 får Ane Kirstine lillesøsteren Kirsten Sørensdatter, så situationen er ved folketællingen i 1850, at husstanden består af

                

Søren Pedersen

38 år

Gaardfester, huusfader

Ane 10

Kirsten Andersdatter

36 år

Hans kone

Ane 11

Ane Kirstine Sørensen

11 år

Deres børn

Ane 5

Peder Sørensen

9 år

Deres børn

 

Kirsten Sørensen

5 år

Deres børn

 

Kirsten Pedersdatter

75 år

Enke, forsørges af husfader

Ane 23

Jens Hansen

33 år

Tjenestefolk

 

Ane Johanne Knudsdatter

23 år

Tjenestefolk

 

 

25. sept. 1852 mistede Ane Kirstine sin mor, Kirsten Andersdatter, som afgik ved døden kun 38 år gammel.(datoen i den gamle slægtsbog er forkert)

 

I 1854, første søndag efter påske, den 23. april bliver Ane Kirstine konfirmeret i Udby Kirke. Men det har været en trist konfirmationsdag. Den 17. april døde Ane Kirstines lillesøster Kirsten, kun 8½ år gammelt. Hun blev begravet to dage efter konfirmationen, den 25. april.

 

Ved folketællingen i 1855 tjener Ane Kirstine hos Christian Nielsen og Kirsten Jensdatter i Holbæk sogn. På fødegården hos faderen bor hendes lillebror, Peder Sørensen og hendes mormor, Kirsten Pedersdatter (80 år)..

 

Den 13. december 1857 gifter Ane Kirstines far, Søren Pedersen 45½ år gammel sig med pigen Bodild Jensdatter af Udby, Hun er 37½ år gammel, og har været tjenestepige i Udby hos Søren Thomsen. (folketællingen 1855).

 

Juleaften, den 24. december, død Ane Kirstines bror, Peder Sørensen, kun 16 år gammel.

 

I vinteren 1859 bliver Ane Kirstine med barn, og den 20. oktober fødte hun en søn, som bliver døbt 2. juledag og får navnet Peder Madsen efter Peder Christian Madsen, som var udlagt som barnefader.Pigen Ane Marie Pedersen bar, og fadderne var gdm Jens Andersen, Christen Christensen, ungkarl Niels Anton Madsen, gdm S. Thomasens hustru (Ane Catrine Sørensdatter) alle af Udby.

Ved folketællingen i 1860 bor Ane Kirstine med sit barn i sit hjem hos sin far Søren Pedersen og hendes stedmoder Bodild Jensdatter, ligesom Peder Christian Madsen bor hos sin mor, Ane Marie Hansdatter, der sidder enke.

 

Ane Kirstine Sørensdatter holder den 2. november 1860 bryllup med sit barn Peders far, Peder Christian Madsen, og jeg formoder, at han samtidig overtager gården med sin moder siddende på aftægt på gården, - det er i hvert fald situationen ved folketællingen i 1870.

 

Ane Kirstine Sørensen og Peder Christian Madsen får deres andet barn den 14. december 1861. Mads Peder Madsen (ane nr. 2) bliver hjemmedøbt den 11. januar 1862 og fremstillet i kirken den 13. april 1861. Han blev båret af Jens Andersens hustru på Udby Mark (Kirsten Madsdatter) og faddere var ungkarl Niels Anton Madsen, husmand Christen Christensen, husmand Anders Jensen og pigen Ane Marie Pedersen, alle Udby.

 

Den 21. oktober 1863 får parret deres første datter, som døbes Kirsten Marie Madsen den 26. december, 2. juledag. Barnet blev båret af Ane Rasmussen, og fadderne var Gdm. Jens Andersen, Anders Christensens hustru, Peder Andreasen, gdm. Niels Rasmussen hustru, alle af Udby.

 

Deres fjerde barn blev datter nr. 2, som blev født den 21. juli 1867, og døbt den 13. oktber med navnet Sine Madsen. Pigen Ane Marie Sørensen bar barnet, fulgt af Jens Andersens hustru Kirsten Madsdatter. Faddere var Gdm. Niels Anton Madsen, gdm Anders Jensen. ungkarl Peder Andreasen Alle af Udby. Familien er her repræsenteret med Kirsten Madsdatter, som er halvsøster til Peder Christian, ligesom Niels Anton Madsen er hans broder.

 

Ved folketællingen i 1870 bor der i Peder Christian Madsens hjem, en gård på Udby Mark

 

Ane Kirstine Sørensen og Peder Christian Madsen får deres sidste barn den 11. september 1870, en datter, som bliver døbt i Udby kirke den 13. november 1870 med navnet Ane Marie Madsen. Pigen Kirstine Jensen bar barnet, fulgt af pigen Ane Marie Sørensen. Fadderne er gdm. Søren Sørensen, hmd Anders Smed og ungkarl Niels Jensen, alle af Udby.

 

Ved folketællingen i 1880 har Peder Christian Madsen og fru Ane Kirstine deres 4 yngste børn hjemme, mens deres ældste søn, Peder Madsen, tjener på en nabogård hos Søren Pedersen.

 

Parrets næstældste søn, Mads Peder Madsen bliver som den første i søskendeflokken gift den 3. oktober 1884 med Mette Thomassen Thorn, som forinden havde fået sønnen Thomas Anton Madsen, som var født den 25. marts 1884. Dermed var Ane Kirstine Sørensen og Peder Christian Madsen blevet bedsteforældre. De øvrige børn bliver nu gift lidt efter lidt:

 

Niels og Søren Skjødt er søskende

 

Ved folketællingen i 1890 har Niels og Ane kun datteren Ane Marie hjemme, og Ane’s far, Søren Pedersen, bor nu på gården. Desuden bor der to tjenestefolk, Rasmine Hansen på 14 år og Anton Pedersen på 13 år.

Ane Kirstine mister den 13. december 1891 sin far, som dør i en alder af 79 år

Datteren Ane Marie bliver i 1895 gift med Søren Skjødt, som i 1897 overtager gården, hvorefter Ane Kirstine Sørensen og Peder Christian Madsen bor på gården som aftægtsfolk.

 

Ane Marie og Søren Skødt får herefter 3 børn: Else Ane Marie i november 1897, Ane Kirstine i 1899 og Niels Peter i 1900. De bor der alle ved folketællingen i 1901, men inden året er rindet ud, er de to yngste afgået ved døden.  Ane Kirstine dør den 25. juni 2½ år gammel og Niels Peter dør den 10. december 1 ¾ år gammel.

 

Ane Kirstine mister sin mand, Peder Christian Madsen,som afgår ved døden den 30. oktober 1906, 71. år gammel. Han begraves på Udby kirkegård den 6. november 1906.

 

 

 

 

 

 

 Peder Christian Madsens gård, Elmegården