Slægtsblad

Jeppe Andersen

Ane 4 efter Alfred Jeppesen

født 15. september 1816 i Uglerup, Hørby sogn

Død 26. maj 1879 i Kisserup, Udby Sogn

 

Forældre

Anders Ibsen

* omk. 1774 i Hørby Sogn

† 07-04-1860 i Hørby Sogn

Maren Pedersdatter

* omk. 1783 i Højby Sogn

† 27-08-1849 i Hørby Sogn

 

Gift med

Ane Katrine Frederiksen

* 27-11-1821 i Udby Sogn

† 09-06-1898 i Udby Sogn

Bryllup

25-07-1849 i Udby Kirke

 

 

Børn:

Niels Andersen Jeppesen

* 16-09-1849 i Udby Sogn

† 17-06-1918 i Udby Sogn

Maren Marie Jeppesen

* 26-06-1852 i Udby Sogn

† 29-04-1857 i Udby Sogn

Ingeborg Jeppesen

* 27-01-1854 i Udby Sogn

† 29-07-1937 i Kisserup, Udby Sogn

Maren Marie Jeppesen

* 27-08-1857 i Udby Sogn

† 28-01-1923 i Kisserup, Udby Sogn

 

Kort biografi

Jeppe Andersen blev født som tvilligebarn den 15. september 1816 som søn af Maren Pedersdatter og Anders Ibsen. Tvillingesøsteren hed Karen Marie Andersdatter.

.

Jeppe Andersen blever hjemmedøbt den 15 september 8fødselsdagen) og fremstillet i kirken den 27. oktober, hvilket også gælder for Karen Marie. De bliver begge konfirmeret i Hørby Kirke i 1831.

 

Den 20. juni 1832 mister Jeppe Andersen sin storesøster Ingeborg, som dør  25 år gammel. Hun boede hjemme og der står intet om årsagen i kirkebogen.

 

Ved folketællingen 1834 har Jeppe Andersens forældre stadig de resterende børn boende på fødegården, som har nr. 80 i Uglerup by, Hørby Sogn.

 

Den 22. oktober 1839 bliver tvilligesøster Karen Marie gift med Christen Mortensen, søn af gdm Morten Nielsen og  Sidsel Hansdatter, begge af Hørby sogn

 

Året efter bliver storebror Peder Andersen gift den 15. december med Karen Madsdatter, datter af Mads Gregersen og Sidse Pedersdatter i Tronninge i Kundby sogn.

 

Ved folketællingen i 1840 er Jeppe Andersen med tilnavnet Uglerup opført under København, København (Staden), Københavns Guvernement, 1ste Liv Rgt. Jægercorps, Sølvgaden Caserne, som underjæger. Fødegården er overtaget af Christen Mortensen og tvillingesøsteren Karen Marie, og forældrene Anders Ibsen og Maren Pedersdatter er opført som aftægtsmand og hans kone.

Den 8. marts 1844 bliver tvillingesøsteren Karen Marie enke, kun 28 år gammel, da husbond Christen Mortensen dør, 35 år gammel. De har fået tre børn sammen: Niels, Hans og Christen, på 4, 3 og 1 år gammel. Ved folketællingen i februar1845 er Jeppe Andersen noteret som tjenestekarl på gården i Uglerup, hvor der i alt tjener 3 karle og to piger.

 

Ved folketællingen er storebror Peder Andersen og svigerinden Karen Madsdatter bosat i et hus paa Severinsminde Marker, Butterup sogn, han som hugger og daglejer.

 

Men allerede den 25. marts 1845 bliver tvillingesøster Karen Marie Andersdatter gift for anden gang. Brudgommen er Lars Jensen af Gislinge, 37 år gammel. Han er søn af Jens Larsen og Inger Thomasdatter, og han er døbt 19. april 1807 i Kundby Kirke.

 

Den 25. juli 1849 bliver Jeppe Andersen gift i Udby kirke med Ane Katrine Frederiksen, Kisserup i Udby Sogn. Anledningen var nok, at de den 16. september 1849 fik sønnen Niels Andersen Jeppesen. Ane Katrine Frederiksen blev boende hjemme i Kisserup, mens Jeppe Andersen fortsatte som tjenestekarl. Således er de registreret ved folketællingen i 1850, Jeppe Andersen som ugift tjenestekarl i Udby Præstegaard.

 

Kort efter brylluppet mister Jeppe Andersen sin mor, som dør den 25. august, og altså en måned før hun kunne være blevet farmor.

 

Den 6. juni 1852 dør Jeppe Andersens svigerfar, Frederik Pedersen, 64½ år gammel, og den 26. juni får Ane Katrine og Jeppe deres andet barn, som døbes den 21. september Maren Marie Jeppesen. Den 27. januar 1854 fødes endnu en pige: Ingeborg Jeppesen.

 

Efter Frederik Pedersens død flytter Ane Katrine og Jeppe Andersen ind på gården i Kisserup, og Ane Katrines stedmor, Dorthe Madsdatter, flytter ind i et lille aftægtshus i forbindelse med gården. Denne ordning fremgår af folketællingen i 1855.

 

Den 29. april 1857 mister Ane Katrine og Jeppe deres 6 år gammel datter Maren Marie Jeppesen. Ane Katrine venter sig ved denne tragiske hændelse, og føder den 27. august endnu en datter,som får sin afdøde søsters navn: Maren Marie Jeppesen.

 

Den 7. april 1860 dør Jeppe Andersens far, Anders Ibsen, 88 år gammel. Han er ved folketællingen 1860 registreret boende hos datteren Karen Marie og hendes 2. mand Lars Jensen. (godt nok anført som Anders Jeppesen, men det er en tydelig fejl.)

 

Ved folketællingen i 1870 bestod familien uændret af Jeppe Andersen, Ane Katrine Frederiksdatter, Niels Andersen Jeppesen, Ingeborg Jeppesen og Maren Marie Jeppesen, og på nabogården boede Karen Kirstine Pedersen, som den 22. december 1874 blev gift med Jeppe Andersens søn Niels Andersen Jeppesen. De var henholdsvis 24 og 25 år gammel ved brylluppet. De flytter ind i det lille hus jfr. Folketællingen i 1880, hvor de bor i et hus.

 

Den 26. maj 1879 mister Jeppe Andersen livet ved en drukneulykke i en tørvegrav.